Det er den 29. november 2025, og det er nu seks år siden, at vi forlod Danmark. Det er tid til at gøre status over år 6.

Efter tre måneder i Chiang Mai i Thailand rejste vi videre lige før jul, og som vi skrev sidste år, vil vi især huske byen for vores hyggelige lejlighed, vores dejlige område Nimman samt de mange flotte templer. Vi vil også huske lanternefestivalen, vores besøg hos elefanterne og ikke mindst vores dejlige tur til Bangkok og Krabi. Vi havde en rigtig god tid i Chiang Mai.

Vi ankom til den forholdsvis lille by Luang Prabang i Laos lige før jul, og vi faldt straks for byen og fortrød hurtigt, at vi kun skulle bo her i fire uger. Vi havde en dejlig jul og vil især huske Luang Prabang for den hyggelige hovedgade med dejlige restauranter, vores mange gåture langs Mekongfloden, de smukke huse og de mange munke i gaderne. Vi havde også en dejlig sejltur på floden og var meget imponerede over det flotte vandfald uden for byen.

Derefter boede vi en uge i Siem Reap i Cambodia, hvor vi besøgte det fantastiske tempel Angkor Wat og de mange andre templer i området. Det var en stor oplevelse, som vi altid vil huske, men byen Siem Reap var slet ikke os. Vi glemmer aldrig de mange pågående sælgere og tuk-tuk-chauffører eller festgaden Pub Street, så en uge i byen var nok.

Vi bestilte en chauffør til at køre os fra Siem Reap til Cambodias hovedstad Phnom Penh, hvortil vi ankom den 22. januar. Vi vil især huske byen for de mange tuk-tuk’er i gaderne, det spændende marked, det meget smukke palads og vores udflugt til Silk Island. Vi glemmer heller aldrig vores besøg på Folkemordsmuseet S-21 og folkemordscenteret Killing Fields, hvor vi blev klogere på den frygtelige tid under Pol Pot og Khmer Rouge-regimet. Vi blev glædeligt overrasket over de mange gode restauranter og butikken med franske lækkerier, men kunne godt have undværet de høje temperaturer, og byen har ikke så meget at byde på, så syv uger var meget passende.

Den 10. marts blev vi kørt til Ho Chi Minh City i Vietnam, hvor vi havde et par spændende dage, inden vi tog videre til hovedstaden Hanoi, hvor vi boede i knap tre måneder. Vi vil altid huske Hanoi for vores hyggelige område tæt på den store sø, det gamle kvarter med hektisk trafik, dyttende scootere, gadehandlere og de manglende fortove. Vi vil også huske den gode mad, æggekaffen, de søde mennesker og det utrolig lave prisniveau. Turen til Ha Long-bugten var lidt for turistet, men vi havde til gengæld en fantastisk tur til lanternebyen Hoi An. Vi vil altid huske Hanoi som helt speciel og som et sted, vi godt kunne besøge igen.

Derefter blev det i starten af juni tid til vores første møde med Kina, og vi startede med den kæmpestore by Chengdu, hvor vi boede i fire uger. Vi vil især huske Chengdu for de meget åbne, søde og nysgerrige mennesker, men også for vores gåture langs floden, de mange pandafigurer i gaderne og den meget underholdende forestilling med Sichuan Opera. Vi blev lidt skuffede over besøget hos de levende pandaer, men vi havde heldigvis mange andre gode oplevelser i byen, der har flotte museer og flere hyggelige parker.

Den 2. juli tog vi højhastighedstoget fra Chengdu til Giuilin i det sydlige Kina, hvor vi også boede i fire uger. Vi vil altid huske Guilin som en utrolig hyggelig by med en meget flot promenade langs floden og det meget smukke område med søer, hvor vi gik mange ture. Vi vil også huske sejlturen på Li-floden med de smukke kalkstensbjerge og vores udflugt til de flotte risterrasser, men vi glemmer nok heller aldrig den ulidelige varme i alle fire uger, som begrænsede os i, hvor meget vi kunne holde ud at lave. Vi har heller ikke tidligere været et sted, hvor vi havde så svært ved at finde gode restauranter.

Efter Guilin blev det tre måneder i Sydkoreas hovedstad Seoul. Vi vil huske Seoul for vores dejlige område med gode restauranter, den gode offentlige transport, de flotte paladser og områderne med de hyggelige smalle gader. Vi vil også huske den guidede gåtur i Gangnam og den helt specielle k-pop-kultur samt museet om Koreakrigen og turen op til grænsen til Nordkorea, hvor vi nu ikke kunne se så meget som forventet. Vi havde også en dejlig tur til Busan i den sydlige del af landet. Vi glemmer desværre ikke de meget varme dage i starten af vores ophold eller vores lejlighed på 3. sal uden elevator og alt for mange myg, som ikke var pengene værd, selvom den lå helt perfekt.

I slutningen af oktober tog vi tilbage til Kina; denne gang til Xi’an, hvor vi havde fire dejlige uger. Vi vil især huske Xi’an for besøget på museet med Terrakottahæren, som er helt specielt, samt gåturen på den meget flotte bymur, vores hyggelige område ved den sydlige bymur og turen ud til den meget flotte park uden for den gamle by. Vi vil også huske vores nudelsted og tehusene, og så nød vi, at temperaturen faldt en del, selvom det blev lige koldt nok til sidst. Xi’an er indtil nu det bedste sted, vi har boet i Kina.

Vi slutter år 6 af med 12 dage i Hongkong i Kina, og vi vil især huske byen for den gode guidede gåtur, hvor vi lærte meget om byens historie, de mange skyskrabere og den flotte udsigt fra Victoria Peak. Vi vil også huske de mange gode restauranter og de vestlige butikker, men desværre også de skyhøje priser, som vi slet ikke har været vant til de sidste 20 måneder i Asien.

Det, vi nok bedst vil huske år 6 for, er vores møde med Kina, der har været en rigtig god oplevelse og et land, vi slet ikke er færdige med at udforske. De tre byer Chengdu, Guilin og Xi’an har været meget forskellige, men kineserne har alle steder været meget positive, åbne og nysgerrige. Mange vil gerne snakke med os og ikke mindst fotograferes sammen med os, og selvom meget få taler engelsk, er de alle meget hjælpsomme. Vi havde hørt, at kineserne kunne være støjende og uhøflige, men det er slet ikke vores oplevelse, i hvert fald ikke når de er i deres eget land.

Det er indimellem lidt frustrerende, at så få taler engelsk, især på hotellerne, hvor det har været helt skidt. Det har også været sværere at finde restauranter, vi har haft lyst til at besøge, og så er det lidt en udfordring at skulle planlægge sine toiletbesøg efter, hvor man kan finde et handicaptoilet. Vi er simpelthen for gamle til squat-toiletter. Deres pendant til Google Map er dårlig, og man skal huske at slå VPN til, når man skal på de sociale medier og bruge Saxos app, men vi er til gengæld imponerede over appen Alipay. Den bruges som betalingsmiddel alle steder, men kan også bruges til alt muligt andet, bl.a. bestilling af en DiDi (taxa). I Xi’an fandt vi ud af at bruge den til at scanne menukortet på restauranterne. Teksten oversættes til engelsk, og vi kan i ro og mag bestille vores mad og betale med det samme. Genialt.

År 6 blev også det år, hvor vi har boet flest steder. Det skyldes især, at vi gerne vil se så meget af Kina som muligt, og med de visumregler, der er, kan vi ikke bo lang tid hvert sted. Vi er glade for at have haft muligheden for at opleve så mange steder og fortryder ikke vores valg, men vi bliver også lidt trætte indimellem, for det passer os nu bedst med tre måneder hvert sted. Vi er lidt trætte af lufthavne, små hotelværelser, små lejligheder med alt i ét rum og meget dårlige møbler. Vi er også trætte af at spise ude hver dag. Det sidste år har vi boet steder enten uden køkken eller med et køkken, der ikke kunne bruges til noget fornuftigt; bortset fra i Hanoi, hvor vi så ikke fandt et ordentligt supermarked. Vi savner virkelig at lave mad og spise hjemme.

Men selvom vi føler os lidt trætte og slidte i øjeblikket, er vi slet ikke klar til at tage hjem endnu. Vi har heldigvis lidt mere plads de næste par steder, og så glæder vi os til år 7, hvor vi bl.a. skal besøge Japan og Beijing (ja, mere Kina).

Vi elsker vores nomadeliv og tror desværre, at pengene slipper op før rejselysten.

Sydøstasien er en region i Asien, der omfatter landene syd for Kina, øst for Indien og nord for Australien, hvilket vil sige 11 lande i alt. Siden vi forlod Australien for præcis et år siden i dag, den 4. april 2025, har vi besøgt otte af disse lande og boet i ni byer, og da vi ikke umiddelbart har planer om flere steder i denne region, har vi lyst til at kigge lidt tilbage på de sidste 12 måneder, som vi virkelig har nydt. Vi kan kalde det 2. milepæl på vores Verdenstur.

Vi startede med en uge i Ubud på Bali i Indonesien, da vi ikke følte, vi bare kunne springe dette kendte rejsemål over. Vi så mange smukke hinduistiske templer og var en tur rundt på øen, hvor vi så fantastiske rismarker, men ellers er Bali nok ikke rigtig os. For mange turister og alt for meget trafik.

Derfra fløj vi til naboøen Java, også Indonesien, og her boede vi i Yogyakarta i syv uger. Det er nok det mest specielle sted, vi har boet her i Asien, og det er et sted, vi blev rigtig glade for og altid vil huske. Jogja vil for os altid være lig med hyggelige små smøger, masser af gadekøkkener, kaotisk trafik om aftenen, bønnekald fem gange om dagen og helt utrolig venlige og smilende mennesker. Det er også et meget varmt sted.

Fra Yogyakarta fløj vi til Kuala Lumpur i Malaysia, og her boede vi i 12 uger. Vi oplevede rigtig meget og havde en god tid, men det er nok ikke en by, vi har lyst til at bo i. Vi vil huske KL for de mange flotte høje bygninger, især Petronas Towers, de helt utrolig mange indkøbscentre, hyggelige Chinatown, flotte moskeer og de mange gode restauranter (også dansk smørrebrød). Varmen, fugtigheden og trafikken var dog indimellem lidt for meget. Vi kørte også en tur til Singapore; en by, der overraskede os positivt. Vi nåede rigtig meget på få dage og legede turister som i gamle dage.

Vi fløj derefter til Bruneis hovedstad Bandar Seri Begawan, hvor vi boede i fem uger, hvilket viste sig at være meget passende, da hverken landet eller byen har meget at byde på. Dermed ikke sagt, at vi ikke havde en god tid, for det havde vi bestemt. Vi så både aber og krokodiller og besøgte flotte moskeer, maden var bedre end forventet, vores område var det helt rigtige, og alle var meget søde.

Fra Brunei fløj vi til Chiang Mai i det nordlige Thailand, hvor vi boede i 12 uger, og det var et sted, hvor vi følte os hjemme med det samme. Vi kom virkelig til at holde af vores område Nimman, og vi blev rigtig glade for vores lille lejlighed med altan. Vi så mange flotte buddhistiske templer, udforskede den gamle by, var til lanternefestival, tog på en hyggelig tur nordpå og nød også en eftermiddag sammen med elefanter. Vi havde også en fantastisk tur til Bangkok og derefter Krabi i det sydlige Thailand.

Fra Chiang Mai fløj vi til Luang Prabang i Laos. Vi var bange for, at byen var for lille, og at der ville være for mange turister, så derfor bookede vi kun fire uger, men det viste sig, at vi sagtens kunne have boet der meget længere. Vi forelskede os i denne lille by med den hyggelige hovedgade, de mange munke, Mekongfloden og de søde mennesker, så det var et godt sted at fejre julen og et sted, vi gerne vil tilbage til.

Fra Luang Prabang fløj vi til Siem Reap i Cambodia for at besøge det store tempelkompleks Angkor Wat, og vi havde heldigvis kun booket hotel i en uge. Angkor Wat var helt fantastisk, men byen var slet ikke os. For meget fest i gaden om aftenen og alt for pågående sælgere rundt omkring.

Vi kørte fra Siem Reap til Cambodias hovedstad Phnom Phen, og her boede vi i syv uger. Byen har ikke det største udvalg af seværdigheder, men vi endte med at være glade for at bo der, selvom der det meste af tiden var alt for varmt. Vi besøgte det flotte palads og byens lidt kaotiske markeder, var på en dejlig tur til Silk Island og blev glædeligt overrasket over de mange gode restauranter. Størst indtryk gjorde vores besøg i torturfængslet Tuol Sleng Prison og folkemordscenteret Choeung Ek, der begge fortæller om tiden under Pol Pot.

Fra Phnom Penh kørte vi til Ho Chi Minh City i Vietnam, og her havde vi et par gode dage, hvor vi nåede at se meget. Herfra fløj vi nordpå til Vietnams hovedstad Hanoi, hvor vi nu har været i tre uger, og vi skal heldigvis bo her to måneder mere. Det er lige en by for os. Vi er glade for vores område tæt på en af byens søer, her er masser af god mad, og vi nyder at gå rundt i den gamle del af byen, som er meget kaotisk og meget farverig. Her er stadig meget at opleve, og vi skal da også på nogle ture ud i landet, så vi har meget at se frem til.

Det har været 12 gode måneder i Sydøstasien, hvor de mest specielle steder har været Yogyakarta og Bandar Seri Begawan, og hvor vi har følt os bedst tilpas og mest hjemme i Chiang Mai, Luang Prabang og her i Hanoi; Bali og Siem Reap behøver vi ikke at besøge igen. Yogyakarta og her i Hanoi har været de to steder, hvor vi har kunnet spise billigst, og Phnom Penh har overrasket os mest positivt, hvad angår udbuddet af gode restauranter, især fordi vi ikke havde forventet det. Rent klimamæssigt har Luang Prabang og Hanoi været mest behagelige, i hvert fald på det tidspunkt, hvor vi har boet i de to byer. Vi har følt os trygge og kun mødt søde mennesker i hele Sydøstasien.