Parque México

Parque México ligger inde i midten af vores område omkranset af Amsterdam og er en rigtig hyggelig park. Der er mange stier på kryds og tværs med flere charmerende bænke, og også her er der rigtig mange forskellige sorter af træer og buske. Der er et lille område omkranset af et stakit, hvor folk sidder og læser, og hvor der spilles meditativt musik på lav styrke. Derudover er der et par afspærrede områder, hvor hunde kan løbe løs, et par springvand, et asfalteret stykke, hvor der løbes på skateboard, nogle legepladser og flere andre ting.

Især i weekenden er her mange mennesker. Der undervises i dans på en af stierne, man kan få massage, der er musikere, og der sælges alt fra balloner, is og souvenirs til smykker, ting til hunde og mad. Der står fast en vogn, som indeholder et hundebad, og de har ofte travlt. Vi sidder tit på en af caféerne op til parken og får et glas vin eller en drink, mens vi kigger på alt det, der sker.