Carrefour

Da vi kun spiser morgenmad hjemme, er det begrænset, hvor meget vi har brug for at købe ind. Der ligger en lille Carrefour på Av. Las Heras, hvor den krydser Patricias Mendocinas, men der er varesortimentet ikke så stort, så vi ender med at handle en gang om ugen i en større Carrefour, som også ligger på Av. Las Heras, men hvor den krydser Av. Belgrano.

Vi kender Carrefour fra vores ferier i Frankrig og havde håbet, at vi kunne finde nogle af de varer, som vi kender derfra, men det er desværre ikke tilfældet. Det lykkes os dog at finde en ganske god Gruyère-ost og en god pølse. Det er et ret stort supermarked med en meget stor non-food-afdeling, men vi er glade for, at vi kun behøver at komme en gang om ugen, for næsten uanset hvor mange folk der står i kø ved kassen, så tager det altid utrolig lang tid. Der er én lang kø, og så kalder man folk hen, når der bliver en kasse ledig, hvilket egentlig er en ganske god ide. Folk over 70 år har i øvrigt fortrinsret. Problemet er dog, at der for det første aldrig er ret mange kasser åbne, at kassemedarbejderne ofte har travlt med at snakke med deres kolleger og kunderne, både deres egne og andre, i stedet for at ekspedere, og så handler argentinerne ind på en lidt anden måde, end vi er vant til. Ved hver kasse er opstillet en trådkurv, hvor man kan lægge de varer, som man ikke vil have alligevel, når de bliver kørt gennem kassen. Vi ved ikke, om det eventuelt skyldes, at inflationen er så høj, og at man derfor ikke rigtig har overblik over, hvad man har råd til, men ofte kører varerne frem og tilbage på båndet, og nogle gange lander en fjerdedel af alle varerne i fortrydelseskurven. Det kan desværre tage rigtig lang tid, inden beløbet lander på det, som man har råd til den dag. Det ville være nemmere, hvis man tjekkede priserne i butikken, inden man lagde dem ned i vognen.