Ratio Beerworks

Ratio er efter Hannes mening lidt Vesterbro-agtig, og hun kan godt lide at komme der. Der er altid mange mennesker, og det er også det eneste sted på Larimer Street, der her om vinteren har en patio, der vender den rigtige vej i forhold til solen. 

Den første gang, vi er her, er en lørdag eftermiddag, kort tid efter vi er kommet, og den dag har de åbnet baglokalet for lokale udstillere med kunst og andet. Vi er også til comedy night, hvor der er fuldt hus – det er ikke alle de optrædende, der er lige sjove, men der er et par stykker, som er rigtig gode. Ratio har typisk en foodtruck ude foran i weekenden, og de har nogle rigtig gode pommes frites med trøffel og parmesan.