Fjorden

Castro ligger ud til en smal fjord, hvor vandet for det meste er ret roligt. Her er et rigt fugleliv, og vi ser både sorthalsede svaner, kalkungribbe, lappedykkere og mere almindelige fugle som måger og duer; når solen skinner, er vores terrasse fyldt op med duer, der nyder varmen. Ved højvande om morgenen ser vi fiskerne sejle ud, og om aftenen kommer de ind med deres fangst. Ud over fisk og skaldyr lever man på Chiloé af indsamling af tang, som både bruges i madlavningen og som biogødning ved dyrkning af kartofler. Lidt længere henne ad vores vej læsser man tangen op i store bunker, som efterfølgende bliver hentet af lastbiler, når det er lavvande. Vi kan flere steder se dambrug, hvor man opdrætter skaldyr, både her i Castro og på vores tur til øen Isla Lemuy.

Turen langs vandet fra vores hus og hen til området omkring vejen Blanco Encalada, der går op i byen, går vi rigtig mange gange, og vi bliver aldrig trætte af at gå her. På størstedelen af strækningen kan vi gå helt ude ved vandet, og her er flere steder opsat bænke, hvor byens unge kærestepar mødes og sidder i flere timer næsten uanset vejret. Vi kommer forbi restauranterne Octavio, El Mercadito og Almukan samt et større havneområde med industri, byens havnemyndigheder samt et færgeleje. Her står bl.a. en sirene, som anvendes ved tsunamivarsling, da det er en risiko i et område med jordskælv. Sirenen testes hver dag kl. 12.00, og der er opsat skilte, så man kan se, hvilken vej man skal løbe, hvis uheldet er ude. Vi kommer også forbi en del både, som bestemt ikke er sødygtige længere, og det undrer os lidt, at man ikke får ryddet op i disse vrag.

Ved vejen Blanco Encalada, der går op til byen, står en stor statue af en fisker, der kigger ud over havet, og går man længere hen, kommer man hen til turbådene, et lille torv, hvor der ofte sidder en lille flok og drikker, samt det lille marked med salg af kunsthåndværk. Mange af husene her er i rigtig dårlig stand, og det undrer os, at man ikke gør noget, for at turisterne kan få et bedre indtryk af byen, da det typisk er her, turistbusserne parkerer. Enkelte gange ser vi også nogle krydstogtsskibe, der ligger her i nogle timer.

Vi nyder virkelig at bo så tæt på vandet og er enige om, at hvis det overhovedet er muligt, vil vi elske at bo sådan et sted, når vi engang slår os ned – om det så bliver ud til en sø, en flod eller havet, er måske knap så vigtigt.