Teaterforestilling

Hanne har læst, at Suzhou skulle være kendt for en speciel type opera, og ifølge Google skulle der ligge et billetkontor i Pingjiang Road, hvor man kan købe billetter til en forestilling. Vi går lidt frem og tilbage på den nævnte adresse nogle gange uden at finde noget kontor, men til gengæld er der en lille teatertrup i gaden, der reklamerer for en forestilling af en art, og vi beslutter os for at følge efter dem, da de sikkert holder til i et teater. De taler dog ikke engelsk, og vi er ret sikre på, at det ikke er den forestilling, vi er ude efter, men vi køber alligevel billetter til en forestilling ugen efter. Det er meget svært at forklare dem, at vi ikke vil i teatret med det samme, men det lykkes til sidst.

Et par dage senere tager vi ind til teatret igen, og vi bliver hurtigt genkendt og budt velkommen. Forestillingen er udskudt halv time, og vi bruger tiden på at blive vist rundt i den forholdsvis store bygning. Det eneste, den unge kvinde kan sige på engelsk, er “Follow me”, så det gør. Vi bliver vist ned i kælderen, hvor vi får udleveret noget, der skal forestille pengesedler, men vi finder aldrig ud af, hvad de skal bruges til, så vi ender med at tage dem med hjem. Der sidder forskellige skuespillere rundt omkring, og på et tidspunkt skal vi skyde til måls med nogle pile. Vi forstår ikke så meget, men det er meget sjovt.

Vi kommer op i teatersalen igen, og forestillingen begynder; der er meget få tilskuere, men vi er heldigvis ikke helt alene. Alt foregår på kinesisk, men vi forstår dog så meget, at det handler om Suzhous historie. Der er sværdkampe, historier om byens håndværkere, kærlighedshistorier og fortællinger om byens berømte skole, hvor der blev undervist i digtning, dans og andre kunstarter. Vi synes alt i alt, at det er en rigtig god og meget anderledes oplevelse, og er glade for, at vi købte billetter.