Besøg hos Yampara-befolkningen

Da vi har besøgt en stor del af Sucres museer og har været på udflugt til Potosí og Salar de Uyuni, tjekker vi Viator.com for at se, om der er andre muligheder for at komme på tur. Der er en halvdagstur, hvor man kan besøge Yampara-befolkningen, som vi tilmelder os. Vi bliver hentet om morgenen fredag den 23. juni af vores guide José og en chauffør, og vi er de eneste deltagere. Der er ca. 40 minutters kørsel i retning af lufthavnen ud til det område, vi skal besøge.

Vi skal besøge et kulturcenter, hvis formål er at redde, bevare og beskytte Yampara-folkets identitet og kulturelle og kunstneriske værdier. Yampara-folket er en af de ældste grupper af oprindelige folk i Sydamerika. Inden vi når helt dertil, står vi ud af bilen, så vi kan gå det sidste stykke hen til centeret. Undervejs fortæller José om de folk, der bor her, og som har meget lidt jord, hvor de dyrker grøntsager. På denne tid af året er her meget tørt, og det må være svært at dyrke nok til, at man kan leve af det. Vi besøger et lille hus, hvor der bor en ældre dame, som gerne vil sælge os et hjemmevævet tæppe, men de er alle meget store og kan vist ikke være i kufferten.

Da vi kommer hen til det lille kulturcenter, bliver vi modtaget med friskbagte kager med honning, og derefter bliver vi vist rundt. Vi ser deres kapel samt en udstilling med deres traditionelle klædedragter, musikinstrumenter og lægeurter. Vi besøger en lille butik med vævede tekstiler, og vi har egentlig på forhånd besluttet os for at købe noget for at støtte dem. Der er imidlertid meget få varer, og da vi spørger om prisen på en lille taske, som er en af de mindste ting, får vi at vide, at den koster 800 kr. Det er simpelthen for dyrt, synes vi. Vi slutter besøget af med at skåle i en lille drink, der hedder chicha og er lavet af majs. Vi lærer også, at man altid skal hælde lidt af drikken ud på gulvet for at ære Pachamama (Moder Jord). Da vi ikke har købt noget, giver vi nogle drikkepenge, da vi går, og straks kommer de store smil frem, og der skal tages billeder.

Da vi kører tilbage til Sucre, har vi en af beboerne med, da hun skal en tur på marked. Vi bliver sat af ved lejligheden og er enige om, at vi har haft en rigtig hyggelig dag, og at José er en rigtig god guide.