Ana Lúcia

Efter vi har booket lejligheden, får vi at vide, at rengøring er inkluderet i lejen, og at vi ikke kan fravælge det. Ana Lúcia kommer hver mandag fra kl. 14.00 til 16.15, og hun gør rent og skifter sengetøj og håndklæder. Det er lidt ligesom at bo på hotel, for de rene håndklæder bliver lagt på sengen med en lille Toblerone ovenpå. Der bliver også fyldt op med toiletpapir, køkkenrulle, håndsæbe og sulfo, så vi har ikke så mange ekstraudgifter. Ana Lúcia er rigtig sød, men vi kan ikke snakke så meget med hende, da hun kun taler portugisisk – hun forstår dog lidt, når Hanne forsøger sig på spansk. Da vi finder ud af, at hun hver gang tager alt vores affald med ned, begynder vi selv at tage det med, når vi går – vi tager som regel ud for at handle, mens hun er her – og det bliver hun meget taknemmelig for. Der er nu slet ingen grund til, at hun tager det med, da det nemt kan afleveres på torvet lige foran bygningen, men uanset hvor lidt der er i skraldespanden, skal den tømmes, når hun er her. På et tidspunkt har Hanne købt en forkert shampoo, som hun smider ud, og Ana Lúcia spørger, om hun må få den, så vi tænker, at hun nok ikke har så mange penge. Vi lægger lidt drikkepenge til hende, da vi rejser, og sætter de ting, vi ikke kan have med, sammen med en seddel til hende om, at det er til hende, hvis hun kan bruge det – bl.a. vores Nespresso-maskine, som vi købte i A Coruña. Niels hjælper med oversættelsen, så vi kan skrive på portugisisk.