Vores lejlighed
Vores lejlighed ligger på Boulevard de la Reine Pomare IV i ejendommen Residence Tiare Ava, Batiment A på 4. sal. Det er en ualmindelig grim bygning set udefra, men opgangen er pæn nok, og der er heldigvis elevator.
Når man går ind i lejligheden, ligger køkkenet til højre, og foran ovn og komfur står et lille spisebord, som bliver Jens Peters arbejdsplads. Der er ikke meget bordplads og heller ikke mange køkkenredskaber, men der er heldigvis både en elkedel og en Nespresso-kaffemaskine, og så nyder vi, at man her kan drikke vandet i hanen.
Lige efter spisebordet er der et trin op til stuen, som består af en reol med et stort fjernsyn og en sofa med et lille bord foran til venstre og to lænestole til højre, og så er der endnu et spisebord henne ved vinduet. Vi møblerer nu hurtigt om, så spisebordet kommer tættere på køkkenet, hvilket giver mere plads henne ved vinduet, så vi nemmere kan nyde udsigten over parken Jardin de Paofai og havnen, hvilket er lejlighedens største aktiv. Det er sjovt at følge med i trafikken på vandet, og især om morgenen har slæbebådene travlt med at hjælpe containerskibe og krydstogtsskibe ind i havnen, og om aftenen går det den anden vej.
Efter køkkenet er der en trappe op til hemsen, hvor der er et udmærket soveværelse og et lille badeværelse. Der er for det meste varmt vand i bruseren, men det afhænger lidt af, hvor meget solen har skinnet, da vandet kommer fra en varmtvandsbeholder oppe på taget. Der er dog ikke meget tryk på vandet, hvilket vi nævner for Kainoa; han skifter brusehovedet, hvilket hjælper lidt, men helt godt bliver det aldrig. Da der altid er varmt i lejligheden, betyder det dog knap så meget, som det har gjort nogle af de lidt mere koldere steder, vi har boet.
Der er både aircondition i stuen og i soveværelset, som vi bruger flittigt, og vi har typisk tændt den i soveværelset, når vi opholder os i stuen, og den i stuen om natten, da vi dermed slipper for den værste træk. Under trappen står der en vaskemaskine og en tørretumbler, og der er også et godt tørrestativ, så vi vasker en gang om ugen. Om det skyldes klimaet eller vores brug af aircondition, så er tøjet tørt på under et døgn, hvilket er rigtig rart.
Mødet med vores vært Kainoa er en rigtig god oplevelse, da han er utrolig positiv, servicemindet og meget smilende. Han henter os i lufthavnen, da vi ankommer, og kører os også derud, da vi skal afsted igen, og vi bliver modtaget med blomsterkranse og sendt afsted med halskæder af sneglehuse – meget tahitiansk. Han har sørget for, at der ligger to simkort i lejligheden, og da vi skal meget tidligt i lufthavnen for at flyve til Rangiroa, er han også chauffør og henter os kl. 5.15 om morgenen. Derudover sørger han for rengøring hver mandag fra kl. 13.30 til 15.30, hvor vi også får skiftet sengetøj og håndklæder.
Han er dog ikke altid nem at komme i kontakt med og heller ikke helt god til at vende tilbage med svar, hvilket godt kan være lidt irriterende. Vores emhætte virker ikke, så Kainoa kommer forbi, skiller den ad og ender med at tage motoren med for at bestille en reservedel hjem, hvilket betyder, at vi ikke har lys over komfuret. Han vil komme forbi med en ny emhætte, mens vi er på Rangiroa, men da vi kommer hjem, er der ikke sket noget, og vi får ikke at vide hvorfor. Det viser sig, at han har bestilt en forkert reservedel hjem, og vi må resten af tiden leve uden emhætte og dermed uden lys over komfuret.
På et tidspunkt er vi flere gange ude for, at nogle mindre insekter kommer frem omkring solnedgangstid og kravler rundt på gulvet i hele lejligheden. Vi får slået de fleste ihjel, og dagen efter kan vi se, at resten er døde af sig selv. Vi nævner det for Kainoa, som siger, at det er meget normalt på denne tid af året, og at de bliver tiltrukket af lyset, hvorfor vi skal forsøge at lade være med at tænde lamperne, lige når solen går ned, hvad den gør omkring kl. 18. Vi er ikke helt tilfredse med svaret, men den sidste tid, vi bor her, venter vi med at tænde lyset indtil kl. 18.45, og det hjælper faktisk.
Vi er glade for at bo her, da beliggenheden er perfekt med parken og vandet lige overfor, og vi er også glade for supermarkedet, som ligger bagved ejendommen, og det lille restaurantområde, der ligger til venstre ovre i parken. Den største ulempe er trafikken, da vi bor på den hovedvej, som går hele vejen rundt om øen; myldretiden starter kl. 6 om morgenen, og der er voldsomt mange biler hele dagen frem til kl. 20 om aftenen. Det kommer bag på os, at der kan være så meget trafik på så lille en ø, og vi synes også, at der er utrolig mange udrykningskøretøjer. Til gengæld hører vi aldrig hunde, der gør; her galer hanerne til gengæld, men det gør nu ikke så meget.
