Vores lejlighed

Vores lejlighed ligger på adressen Mercedes 1510, 7. sal, lejlighed 701 i bydelen Cordón. Der er to døre ind til opgangen, som begge kræver nøgle, og den yderste dør kræver et ekstra skub, da den ikke lukker af sig selv, hvilket mange glemmer. Der er en lidt gammeldags elevator, som er meget tydelig at høre inde fra lejligheden. Da vi bor oppe på 7. sal, sidder motoren meget tæt på, så der er en høj dunkende lyd, hver gang den kører, men det vænner vi os til. Lige inden vi rejser, har vi et par dage, hvor elevatoren ikke virker, og så føles 7. sal meget højt oppe, men den bliver heldigvis lavet, inden vi skal ned med kufferterne.

Når man kommer ind i lejligheden, går man direkte ind i stuen med et spisebord lige inden for døren og med et pænt funktionelt køkken til højre. Køkkenbordet har en god højde, både komfur og ovn virker fint, og der er tre gode gryder i forskellig størrelse samt en pande, så vi ender med at lave en del mad hjemme. Spisebordet er ikke så stort, og så er det af den høje slags med høje stole, hvor man desværre ikke sidder særligt godt.

Efter spisebordet er der en sofa med sofabord til højre og en reol til venstre, og derefter kommer endnu et rum med skrivebord og kontorstol, så Jens Peter for en gangs skyld har en god arbejdsplads. Fra dette rum er der direkte udgang til en større altan, men da det er temmelig koldt i den periode, vi er her, og da der heller ikke er nogen møbler, bruger vi den ikke. Der er dog en fin udsigt over byen herfra.

StuenTil højre for sofaen er der en lille mellemgang, hvor der er en dør til højre ud til badeværelset og en dør til venstre ind til soveværelset. Soveværelset er fint med en udmærket seng, men badeværelset er lige lille nok. Især brusenichen er meget lille, og der er meget lidt tryk på vandet, så det er lejlighedens største minus.

Vores vært Rodrigo er til gengæld en virkelig positiv oplevelse. Han er rigtig sød og svarer altid med det samme, når vi skriver til ham. Lidt uheldigt for ham er vi nødt til at tage kontakt til ham nogle gange inden for den første uges tid. Da vi kommer, er der stort set ingen tryk på vandet, hverken i hanerne eller i bruseren. Han reagerer med det samme og kommer med en håndværker, som det lykkes at hæve trykket i hanerne, men dog ikke i bruseren. Det er et gammelt hus, og vandet er trods alt varmt, så vi vælger ikke at gøre mere ved det. En af de første dage vågner vi op til et meget kraftigt regnvejr; der står flere centimeter vand på altanen, og vandet er trængt ind gennem døren til kontoret. Det viser sig, at afløbet på altanen er stoppet; Jens Peter får det renset, og vi får tørret tæppet, da det er holdt op med at regne. Rodrigo kigger forbi med endnu en håndværker, og han vil søge kommunen om tilladelse til at bore et ekstra afløb, men vi hører nu ikke mere til den sag. Stuen opvarmes med en gasvarmer, og halvanden uge efter indflytning løber den tør en søndag, så det bliver en kold aften. Rodrigo kommer forbi dagen efter med en ny gasbeholder og har også taget en flaske vin og en æske chokolade med, da han synes, vi efterhånden har haft udfordringer nok. 

Vi føler os godt tilpas i lejligheden. Den er godt nok lidt gammel, og det ville hjælpe med lidt pynt på væggene, men der er noget hyggeligt over den, og vi kan godt lide at bo i en ejendom og et område, som på ingen måde er turistet, og hvor der er helt stille om aftenen og natten. Der er godt nok ved at blive opført en større bygning et par huse længere henne, så vi ofte bliver vækket af hamren kl. 7 om morgenen, men det vænner vi os nu til.