Vores første aften

Vi får hurtigt noget mindre tøj på, da her er frygtelig varmt, og vi går ind mod Parque Central, hvor domkirken ligger. Det første, vi bemærker, er, at man skal huske at kigge ned, da fortovet er i en meget dårlig stand, og at der flere steder er store huller, og vi snakker om seriøst store huller, hvor man hurtigt kan komme galt afsted – det gælder over hele byen, finder vi senere ud af. Der er mange folk på gaden, og trafikken virker kaotisk – i Parque Central er der mange, der gerne vil sælge os noget. Vi føler dog hurtigt, at her er ret sikkert at gå rundt.

Vi bliver enige om at finde noget at spise, og da Hanne har læst gode anmeldelser af The Garden Café, spørger vi en taxachauffør om vej dertil, og vi finder ud af, at den ligger meget tæt på Parque Central. Det er et utrolig hyggeligt sted, og betjeningen er god, selv om tjeneren ikke kan så meget engelsk. Hanne er nervøs for, om hun kan tåle maden, da hun har indtryk af, at maden må være meget krydret i Nicaragua – det finder vi senere ud af, slet ikke er tilfældet – så hun bestiller en pasta med pesto, og vi bestiller en cola, da vi på det tidspunkt slet ikke kan forestille os at drikke alkohol i varmen. Vi bestiller også uden is, da vi er bange for, at vandet er taget direkte fra vandhanen – også her bliver vi klogere senere, da de restauranter, vi besøger, får leveret færdige isterninger, så der er ingen fare.

Da vi skal sove, slår vi ikke aircondition til, da Hanne altid har været lidt modstander af det, så vi sover for åben dør. Næste dag har hun utallige myggestik, så fremover lukker vi døren og lærer hurtigt at sætte pris på aircondition.