Restauranterne, caféerne og barerne

De fleste restauranter, caféer og barer finder man på Ada María Elflein, som ligger to veje ned fra lejligheden, eller i området omkring Mitre, som ligger fire veje ned. Mange af stederne er inspireret af det tyske og schweiziske køkken med fondue og gullasch på menuen, og langt de fleste steder serveres der ørred, som fanges i de omliggende søer.

Vi finder flere gode steder, hvor både maden og betjeningen er i orden, men i forhold til de andre steder, vi har boet, oplever vi oftere en svingende kvalitet fra gang til gang og ikke mindst tjenere, som langt fra er så servicemindede, som vi har vænnet os til de sidste par år. De virker til at være lidt trætte af turister.