Circuito Chico, Quetrihue og Isla Victoria

Circuito Chico med mere, Bariloche

Der er mange turarrangører i byen, men umiddelbart ser det ud til, at alle udbyder de samme ture til de samme priser, og vi finder da også efterfølgende ud af, at uanset hvor man køber billet, gennemføres turene af selskabet Turisur med deres guider, busser og både. Den første tur, vi køber billet til, er en dobbelttur, med en tur om formiddagen, hvor man efterfølgende bliver sat af ved et færgeleje, hvorfra tur nr. 2 starter. Vi får en god betjening, da vi køber billetterne, men vi finder ud af, at ekspedienten Michaela ikke helt har styr på, hvad turen reelt indeholder.

Udsigten fra Cerro CampanerioVi tager afsted tirsdag den 17. januar om morgenen kl. 8.30. og kører mod vest. Vores guide er rigtig sød, men det hele foregår på spansk, og kun de helt praktiske ting bliver oversat til engelsk. Første stop er ved en stolelift, som tager os op på bjerget Cerro Campanerio, hvilket er dagens højdepunkt. Her er en helt fantastisk udsigt over søerne, og vi er virkelig heldige med vejret, da solen skinner fra en skyfri himmel. Vi har 40 minutter deroppe, så der er også lige tid til en cola. Derefter tager vi ned igen og fortsætter på ruten, der kaldes Circuito Chico (lille rundkreds) – en vej, som går rundt om en sø og derefter tilbage til Bariloche. Vi gør et holdt ved et udsigtspunkt over søen Lago Perito Moreno og igen ved et lille kapel tæt på det kendte hotel Llao Llao. Derefter bliver vi sat af i havnen Puerto Pañuelo, mens resten af selskabet kører tilbage til byen.

Klokken er blevet 12, og vi havde fået at vide, at vi ville have en time til at kigge på havnen og spise en frokost, inden vi skulle ud at sejle. Det viser sig, at båden først sejler kl. 14.30, og at der kun er et virkelig dårligt cafeteria, så det er vi lidt trætte af, men vi får lidt at spise og finder den rigtige båd, selvom vi ikke ser skyggen af en guide. Båden er meget fyldt, så vi skiftes til at gå ud, så vi ikke mister vores pladser, og vi får da taget lidt billeder af den smukke sø, selvom det er svært at komme til.

Arrayán-træerVi sejler ca. en time, hvorefter vi går i land på Quetrihué-halvøen, der er kendt for sin skov med de sjældne arrayán-træer. Disse træer har unikke snoede grene, smalle stammer med uregelmæssige hvide pletter og kanelfarvet bark, der skræller af, når træet vokser. Denne del af Patagonien er det eneste sted i verden, hvor man finder arrayán-træer. Vi følger en sti rundt blandt de flotte træer og når lige at købe en vand, inden vi skal sejle igen. Næste stop er øen Isla Victoria, men vi har stadig ikke fundet ud af, om der er en guide, vi skal følge, så efter at have gået langt for at finde et toilet ender vi med bare at gå lidt rundt; umiddelbart virker øen ikke specielt interessant. Vi finder et sted, hvor vi tager en kop kaffe og en kage; dvs. deres kaffeautomat virker ikke, så det bliver ikke til så meget med kaffen.

Vi tager båden tilbage til havnen Puerto Pañuelo, og på et tidspunkt bliver vores navn råbt op, så de har trods alt styr på, at vi skal med en bus fra havnen til Bariloche. Der er kraftig trafik, så turen på 25 km tager langt over en time. Vi er tilbage i byen kl. 21.30, sultne og meget trætte, så vi tager på La Marmite, hvor vi får ostefondue og en flaske rødvin. Vi har haft en god dag, men har aldrig før været på en tur, der var så uorganiseret.