Bolivia og Sucre
Bolivia ligger i den nordvestlige del af Sydamerika og grænser op til Brasilien i nord og øst, Paraguay i sydøst, Argentina i syd, Chile i sydvest og Peru i nordvest. En tredjedel af Bolivias samlede areal udgøres af Andesbjergene. Bolivia har en befolkning på ca. 11 mio. og er det fattigste land i Sydamerika med en fattigdomsrate på 45%; landet er dog rigt på mineraler, bl.a. tin, sølv og litium. Spansk er det officielle sprog, men derudover har 36 indfødte sprog også status af officielle.
I henhold til Bolivias forfatning er Sucre landets hovedstad, men landets parlament og regering har sæde i La Paz, som de facto er Bolivias hovedstad. Sucre, der kaldes for “den hvide by”, er optaget på UNESCOs Verdensarvsliste og regnes for Bolivias smukkeste by, og det er her, vi skal bo i næsten tre måneder. Byen har ca. 250.000 indbyggere, ligger i 2.810 meters højde og er bygget på en række bakker, hvilket gør det lidt hårdt at gå rundt. Da vi er her uden for regnsæsonen, er luften meget tør, hvilket gør, at man hurtigt bliver meget tørstig, når man er ude at gå. Vi har dagtemperaturer på ca. 20-23 grader, og den skarpe sol gør, at det midt på dagen føles meget varmt. Om natten falder temperaturen ned til 5-7 grader, og vi har også enkelte nætter med nattefrost, så når vi går ud om aftenen, har vi vinterjakkerne på.
Bolivia og Sucre minder på mange måder om Peru og Arequipa, når det drejer sig om klima, byggestil, de traditionelle klædedragter og kulturen i det hele taget, og det kunsthåndværk, man kan købe på markeder og i souvenirboderne, ligner også det, vi har set i både Peru og Ecuador. Folk er dog fattigere, og prisniveauet er noget lavere. Men på et punkt skiller Bolivia sig imidlertid markant ud i forhold til stort set alle andre lande, vi har besøgt i Sydamerika; bolivianerne er sørgeligt nok ikke specielt stolte af deres land, og folk i Sucre er slet ikke stolte af deres smukke by. De guider, vi møder, snakker om korruption blandt deres politikere; de mange krige, hvor de har måttet afgive land til deres nabolande; kokainproduktion; og smugleri mellem Bolivia og Chile. Her er meget få souvenirbutikker, i Sucres dyreste butik med kunsthåndværk kan man ikke betale med kort, og ved de store seværdigheder er der ingen faciliteter til turisterne. Bolivias vigtigste museum, møntmuseet i Potosí, har ikke nogen museumsbutik; og ved Bolivias største seværdighed, saltsletten Salar de Uyuni, opkræver man ikke entré, der er ingen toiletter, og det lykkes os ikke at finde så meget som en køleskabsmagnet til minde om vores tur. Bolivia trænger i den grad til en turistorganisation, som kan markedsføre landet og lære bolivianerne at være stolte af deres land og sidst, men ikke mindst, få lidt penge ud af turisterne.
På Google Maps kan du finde mange af de attraktioner, butikker og restauranter, vi besøgte under vores besøg i Sucre og Potosi.
