Panama og Panama City

Panama er det sydligste land i Nordamerika og har grænse mod nord til Costa Rica og mod syd til Colombia, som det løsrev sig fra i 1903. For at gøre det besværligt at smugle narko fra Colombia til Panama har man valgt ikke at anlægge en vej det sidste stykke frem til den colombianske grænse, men det forhindrer jo ikke, at narkoen kommer frem via søvejen, som en siger til os.

Klimaet er tropisk, og i den periode, vi er her, ligger temperaturen tæt på 30 grader i dagtimerne og omkring 23 om natten; til tider med en meget høj luftfugtighed. Det er alt for varmt for os, og vi er glade for, at der er aircondition på værelset – det er dog værst de første dage.

Panama har sin egen møntfod Balboa, men den har samme værdi som amerikanske dollars, som også er det, der bliver udbetalt, når man hæver i en pengeautomat. Prisniveauet er meget højt sammenlignet med Colombia, og nogle steder er det på niveau med både USA og Danmark.

Panamas hovedstad er Panama City, hvor ca. 700.000 af landets godt 4 mio. indbyggere bor. Panama City er mest kendt for Panamakanalen og derudover for at være et skattely, hvor i alt 56 banker har filialer.

Vi havde forestillet os en noget mere charmerende og også rigere by, end tilfældet er, da den virker meget slidt og i flere områder meget fattig. Selv i de pænere områder, hvor vi bor i et af dem, er fortovene i virkelig dårlig stand eller ikke-eksisterende, der er flere tomme huse og forretninger, og der ligger meget affald. Der er bygget affaldsbure rundt omkring, hvor affaldet skal afleveres, men de er fyldte, så affaldet vælter ud på fortovet og bliver godt spredt af fugle og andre dyr. Mange af højhusene, som virker imponerende på afstand, ser også ud til at trænge til en kærlig hånd, når man kommer lidt tættere på.

En del af forfaldet skyldes nok pandemien, da Panama har været lukket meget ned. Vi går igennem et par shoppingcentre, hvor der er flere lukkede butikker end åbne – et trist syn.