Forberedelsen
Vi forventer at kunne rejse 8-10 år, alt efter hvad lejligheden kan sælges for.
Vi er enige om, at der er flere ting, der skal falde på plads og undersøges, så vi regner med en tidshorisont på ca. to-tre år, inden vi kan tage af sted. Vi bruger meget tid på at diskutere, hvad det egentlig er, vi hver især vil med denne plan, hvor meget vi skal opmagasinere, hvad vi skal have med m.m. Jens Peter vil blive ved med at arbejde i et vist omfang, og Hanne glæder sig til at kunne sige sit job i EY op, da det ikke er så sjovt, som det har været.
Vi er lidt langt fra hinanden til at starte med, da Jens Peter stort set vil smide alt væk og maks. gemme omkring seks flyttekasser med fotoalbum og lignende. Hanne har store overvejelser omkring sine bøger og vil i starten gerne gemme så mange som muligt, men ender med at indse, at hun nok er nødt til at nøjes med at gemme de allervigtigste omkring 20-25 stk. – hun mener dog ikke, at de kan begrænse sig til seks flyttekasser.
En anden ting, vi ikke er helt enige om, er, hvad det er for nogle steder/lande/byer, vi gerne vil besøge/bo i. Jens Peters store mål er at bo i længere tid hvert sted, så vi kan få en hverdag til at fungere, og det skal ikke være steder, hvor der er mange turister – vi skal i det hele taget helst undgå seværdigheder. Det vigtigste land for ham er Argentina. Hanne har derimod en række steder, som hun gerne vil se, og kan ikke gå med til, at alle seværdigheder droppes på forhånd, da det jo netop er målet for hende at se alle de steder, som står på hendes forskellige lister. Efter mange snakke bliver vi enige om at bo mindre kendte steder, få en hverdag og så indimellem lege turister og tage på ture, som vi jo også gør i dag. Vi opretter et verdenskort på Google, hvor vi hver især plotter dels byer, dels seværdigheder ind, så vi har noget at tage udgangspunkt i – det bliver hurtigt til rigtig mange steder. De eneste steder, der er helt tomme på kortet, er Afrika og Rusland – der er der ikke nogen af os, der har lyst til at tage hen.
Vi opretter også et dokument med alle de ting, vi forestiller os at skulle have styr på, inden vi rejser. Eksempelvis rejseforsikring, muligheder for opmagasinering, skal vi have vores efterlønsordning udbetalt, hvad er reglerne/mulighederne omkring Hannes pensionsordning, hvad med bank/investering af vores penge, fornyelse af pas, NemID, Jens Peters firma/skat m.v., hvor skal vi have en eventuel postadresse, hvor skal vi bo/er der andre muligheder end Airbnb og mange andre ting.
Vi sætter på et tidspunkt nogle regler op for vores Verdenstur, som vi nu har døbt den. Første regel er, at der ikke er nogen regler. Anden regel er, at det ikke er en ferie, men en ny måde at leve på, hvor vi mindst skal bo tre måneder hvert sted, og vægten skal være på hverdagslivet. Tredje regel er, at hvis vi på et tidspunkt kommer til at bo et sted, hvor en af os føler sig utryg, så rykker vi videre uden at tænke på pengene.
I januar 2018 fortæller vi det til Henriette og Ole, da de er til middag, og et par måneder efter også til Hanne og Stig, da de er på besøg. Til årets forårsfrokost får Ditte, Lars, Helle og Michèle det også at vide, og Jens Peter fortæller det til Henrik i telefonen. Hanne begynder også at snakke om det ude på arbejde, men tidshorisonten er stadig nogle år. Erik og Birgit får det at vide, da vi er i Krakow i efteråret.
Hanne snakker med HK, og vi beslutter at få vores efterlønsordning udbetalt, da det kan ske skattefrit inden den 30. juni 2018. Vi forsøger at undersøge flere ting på listen, men finder ud af, at det slet ikke er så nemt at være nomade, da samfundet ikke er indrettet efter, at man ikke bor fast noget sted. Hanne tager også et møde med sit pensionsselskab og finder ud af, at hun kan begynde at få en månedlig udbetaling, når hun fylder 60.
Vi er enige om, at vi gerne vil rejse rundt i Sydamerika, og at det kunne være smart, hvis vi kan tale noget spansk, så i september 2018 starter vi på spanskundervisning på Studieskolen i Borgergade. Vores lærer hedder Ignacio Pastor – han er spanier, men bor i København med en dansk kæreste. Han er ualmindelig sød, men det kniber indimellem med at forklare grammatikken på dansk, hvilket er lidt en udfordring for Jens Peter, da han ikke tidligere har arbejdet med sprog på den måde. Hanne har både lært fransk og italiensk, hvilket er en stor fordel. Vi kommer hurtigt i snak med Jonas, som har en kæreste i Madrid, og Sandra, Ida og Maria, der er veninder, og vi hygger os rigtig meget sammen. Efter lidt pres fra Hanne tilmelder vi os andet semester med start i begyndelsen af februar 2019. Maria er sprunget fra, og Sandra er taget ud at rejse med sin kæreste til Asien og Sydamerika, men vi hygger os med Ida og Jonas. Hanne er stadig glad for at gå der, men Jens Peter har mistet motivationen lidt – bøgerne er også ualmindelig dårlige.
