Trafikken

Trafikken i Hanoi, og måske især i det gamle kvarter, er meget kaotisk og i starten ret stressende, både fordi man de fleste steder er tvunget til at gå ude på gaden, hvor der ikke er meget plads, men også fordi scooterne dytter næsten uafbrudt, især i krydsene. De gør det ikke, fordi der er fare, eller fordi de er sure, men alene som en markering af, “at her kommer jeg”; det gør det dog ikke mindre larmende. Vi vænner os til larmen, og vi vænner os til at gå på kørebanen og at krydse vejen uden alt for mange nerver, men vi vænner os ikke rigtig til, at scooterne nogle steder kører over for rødt eller pludselig drejer lige ind foran en, fordi de har besluttet sig for at parkere lige her, hvor vi går.

Her er som sagt rigtig mange scootere, som i øvrigt ikke kører med styrthjelm, men mere med en lidt smartere udgave, der minder om en cykelhjelm. Her er også biler, busser og golfvogne, der kører rundt med turister, og i nogle områder cykeltaxaer, der er lidt pågående, når de forsøger at kapre kunder. Her skal også være plads til gadehandlerne, der trækker rundt med deres cykler, og hvis der er nogen, der ikke flytter sig for turisterne, er det de typisk lidt ældre kvinder, der har gået rundt i gaderne med deres varer i mange år.

Vi er imponerede over, hvor meget man kan transportere på en scooter. Vi ser knap så mange med rigtig mange mennesker, som vi har set i andre lande, da reglen er, at der maksimalt må sidde to voksne og et barn på en scooter, og det overholder de fleste. Det ser dog ikke ud til, at der er regler for, hvor mange eller hvilken type varer man må transportere på to hjul. Her er virkelig læs på indimellem, og de dytter ekstra meget, da de nok ikke er meget for at stoppe alt for mange gange. Det sjoveste, vi ser, er en scooter med en halv gris.