Hustai Nationalpark

Hustai Nationalpark, der ligger ca. 90 km vest for Ulan Bator, er hjemsted for de sjældne og truede Przewalski-heste, som er den eneste art af vilde heste i verden. Det vil vi gerne opleve, så vi forsøger flere gange at booke en tur gennem Viator.com, men det er ikke helt nemt. De aflyser et par gange, da de ikke kan finde en chauffør til den pågældende dag, og da det endelig lykkes, aflyser de igen, da vi kommer tættere på datoen, med den begrundelse, at det ser ud til at blive regnvejr.

Vi nævner det for vores vært Jackie, og hun lover at se, om hun kan finde en chauffør. Det lykkes, og tirsdag den 4. august bliver vi hentet ved lejligheden kl. 13.00 af Mr Gunchin, der ikke kan meget engelsk.

Det viser sig at blive en meget lang tur. Vi bruger godt en time alene på at komme ud af byen, da trafikken er helt umulig. Da der endelig bliver lidt luft, kører vores chauffør lidt for hurtigt og aggressivt til, at det er behageligt, så vi må bede ham om at tage det lidt med ro. Vi kører en time på landevej med mange krydsende køer og heste og derefter en halv time på en dårlig jordvej ind til selve parken. Her må vi en tur ind i souvenirbutikken for at købe adgangsbilletter, da de ikke tager kreditkort ved indgangen.

Endelig efter to timer og 30 minutter er vi i selve nationalparken, og vi bliver heldigvis hurtigt belønnet med at se mange søde murmeldyr og en ørn eller to. Vi kører i ca. 40 minutter ad meget dårlige veje ind til en parkeringsplads, hvorfra det skulle være muligt at se hestene. De er desværre alt for langt væk til, at vi kan se dem med det blotte øje, men vi kan høre dem vrinske, og Jens Peter fanger nogle af dem med kameralinsen, og Hanne låner en kikkert af chaufføren. Vi kan også se hjorte meget langt væk.

Efter en halv times tid, hvor vi reelt ikke kan se ret meget, kører vi hele vejen tilbage til Ulan Bator, og trafikken tilbage er ligeså slem, som den var ud. Vi er først hjemme omkring kl. 20.30, så vi beder om at blive sat af ved Ciao Ciao, hvor vi spiser en pizza.

Vi er enige om, at vi egentlig ikke har fået så meget ud af dagen, men at vi nok også ville have fortrudt, hvis vi ikke havde givet det en chance. Heldigvis var prisen under halvdelen af, hvad vi skulle have betalt til Viator.com, og der havde nok heller ikke været garanti for at se hestene.