Daglige indkøb

Supermarkedet Kohnan ligger i bygningen lige over for Imamiya Station. Det er et pænt og stort supermarked, som er nemt at komme til, men vi kommer der nu ikke så tit. De har nemlig desværre ikke de varer, vi har mest brug for i det daglige, hvilket vil sige ting som kaffe, havregryn og ost. Da vi ikke har et specielt stort køkken i lejligheden, og da det er billigt at gå ud at spise, får vi aldrig købt ind til at lave mad derhjemme.

I starten besøger vi supermarkedet Life tæt på Daikokucho Station nogle gange. Det er et rigtig flot supermarked, men vi finder ud af, at der ligger en afdeling i Namba Walk, og den er noget nemmere at besøge. Forholdsvis tæt på lejligheden ligger supermarkedet MaxValu, og det besøger vi en enkelt gang, men de har nu ikke noget, vi ikke kan få i Kohnan.

Central Square Life i Namba Walk ender med at blive vores foretrukne supermarked. Det er stort og flot og ligger lige ved JR-Namba Station, så det er også nemt. Vi kan få de fleste af de ting, vi har brug for, og Hanne finder også et par franske oste, som hun kan spise på knækbrød om morgenen. De japanske oste er ualmindeligt kedelige, så dem køber hun kun et par gange.

En ting, der er anderledes her i forhold til de fleste andre lande, vi har besøgt, er, at der er utrolig få importerede varer. De fleste mejeriprodukter er japanske, hvilket jo er positivt, men det kræver lidt tålmodighed med oversættelses-appen, når man skal finde ud af, hvad der er smør, ost m.v. og ikke mindst hvilken type. Vi har jo efterhånden vænnet os til mærker som Arla og Président, men det er der ikke meget af her. Det samme er tilfældet med deodoranter, da her hverken er Rexona, Nivea eller Dove. Der er i det hele taget et forbavsende lille udvalg af deodoranter, fuldstændig som vi oplevede i Kina.

Det helt store i Japan er i øvrigt at købe helt frisklavede færdigretter med hjem fra supermarkedet, hvor en portion typisk koster 24 kr. Når klokken bliver omkring 18-18.30, sættes prisen ned, og så er her ekstra mange kunder. I starten køber vi nogle af disse retter med hjem, men de er nu ikke helt så spændende, som de ser ud til. Måske skyldes det, at vi varmer dem i mikrobølgeovnen i stedet for i en rigtig ovn.

Bortset fra hos bageren Utsubo, der ligger alt for langt væk, lykkes det os ikke at finde ordentligt brød i Osaka. Vi tager derfor to gange en tur i IKEA for at købe et større lager af knækbrød til Hannes morgenmad, og den ene gang spiser vi en gang svenske köttbullar i restauranten. Vi finder ud af, at der går en IKEA-shuttlebus fra en af metrostationerne, så det er nemt at komme derud.

Supermarkederne har kun et meget begrænset udvalg af ost, så en enkelt gang besøger vi ostebutikken Tokuzo Cheese. De har et par gode oste, men butikken ligger desværre alt for langt væk til, at det kan betale sig.