Status på år 1

Det er den 29. november 2020, og det er nu et år siden, at vi forlod Danmark. Det er tid til at gøre status over år 1.

Første stop var tre måneder i Denver, Colorado, hvor vi var fra den 29. november 2019 til den 26. februar 2020. Vi vil først og fremmest huske Denver for de mange mikrobryggerier med fuldstændig fantastisk øl – ikke mindst Spangalang, Woods Boss og Odell – den meget flotte street art, hyggelige Larimer Street, de mange solskinstimer og desværre også de mange hjemløse. Vi vil huske vores første rodeo og vores udflugter hen over prærien, vores besøg i Black Hills i snevejr, vores fantastiske togtur op over Rocky Mountains og vores besøg i Arches National Park. 

Næste stop blev Granada, Nicaragua, hvor vi var fra den 26. februar til den 15. august 2020. Planen var et ophold på to måneder, men flytrafikken blev indstillet på grund af corona, så vi kunne ikke komme ud. Vi vil først og fremmest huske Granada for de mange søde mennesker, det kaotiske gadeliv, de farvestrålende huse og den gode kaffe og den gode rom, men også varmen og myggene. Vi vil huske vores udflugter med Francisco og især besøget på revolutionsmuseet i León. Vi vil huske George, som vi lånte 20 dollars, og vi vil huske Karl Heinrich, Dick, John og Terry. Vi vil altid huske La Hacienda, The Garden Café, Pita Pita og Pan de Vida, og vi kunne godt se os komme tilbage på et kortere besøg på et tidspunkt.

Vi kom med et chartret fly ud af Nicaragua og landede i Madrid den 16. august 2020, hvorefter vi kørte til A Coruña i Galicien, hvor vi har boet i en lille lejlighed siden den 19. august. Vi vil især huske A Coruña for lystbådehavnen, gåturene langs stranden og især den dag, hvor bølgerne var imponerende store. Vi vil huske vores skinkebutik La Leonesa med den gode ost, vores mange stout hos Malte, de gode blæksprutter, rejer og muslinger samt den gode gin og hvidvinen Albariño. Vi er glade for, at vi nåede en tur rundt i Galicien, men ærgerlige over, at vi på grund af restriktioner ikke har kunnet komme på flere ture.

Vi bliver enige om, at vi har klaret det godt sammen, at vi stort set ikke har skændtes, at det fungerer fint med de ting, vi har med, og at vi har været heldige med at finde gode steder at bo. Vi er også enige om, at det ikke er på huslejen, vi fremover skal spare alt for meget, da man uanset hvad altid vil bruge en del tid hjemme, når man er et sted i minimum tre måneder, og at det så skal være et sted, man kan holde ud at være.

Vi snakker også om, at det jo tydeligvis ikke er alt, der kan planlægges, og at det er godt, at vi dermed ikke har lagt faste planer. Vi er selvfølgelig lidt trætte af corona, men glade for, at det var Granada, vi endte med at være i så længe, da alt var billigt, alle var søde, og det meste trods alt var åbent. 

Vi har i året, der er gået, fundet ud af, at det slet ikke er nemt ikke at have en fast adresse. Vi har begge frameldt os Folkeregistret, men da Jens Peter i forhold til sit firma skal oplyse, hvor han opholder sig, bliver Nordea ved med at trække de oplysninger og vil gerne sende post til os rundt i verden. Jens Peter har prøvet at forklare dem, at vi ikke har nogen fast adresse, og vi mener, det er løst nu. Vi har de samme udfordringer med vores rejseforsikring, da firmaet trods navnet World Nomads mener, at vi skal have en fast adresse – vi håber, at de godtager vores kontaktadresse hos Henrik og Lene. At de så ikke dækker ved pandemier, er en helt anden snak.