Argentina | Buenos Aires | Historie

Cementerio de la Recoleta

Cementerio de la Recoleta

Kirkegården i Recoleta er en af de helt store seværdigheder i Buenos Aires, og vi kan klart anbefale et besøg. Hvis du har mulighed for at booke en guide, får du et større udbytte af turen, da der knytter sig mange historier til de forskellige mausoleer, som du ellers går glip af.

Bagefter kan du eventuelt nyde en frokost på en af de mange caféer eller restauranter, som ligger lige ved siden af kirkegården.

Argentina | Bariloche | Seværdighed

Cerro Campanerio

Cerro Campanerio

Bariloche er omgivet af den flotteste natur, og her er mange muligheder for at komme på tur. Vi vil anbefale en tur op med stoleliften til toppen af bjerget Campanerio, hvor udsigten er helt fantastisk.

Er naturligvis flottest, hvis solen skinner.

Panama | Chargres | Nationalpark

Chargres

Parque Nacional Chargres

Et besøg hos Embera-folket i nationalparken Chargres uden for Panama City er en fantastisk oplevelse. Vi blev hentet på vores hotel og kørt ud til floden Río Chargres og sejlede med kano ud til landsbyen.

Vi fik en introduktion til Embera-folkets kultur og historie, fik lov at gå rundt på egen hånd og fik en dejlig frokost.

En rigtig god oplevelse.

New Zealand | Christchurch | Restaurant

Christchurch Tramway Restaurant

Christchurch Tramway Restaurant

Når man går en tur i Christchurch, bliver man i godt humør af at se de mange gamle sporvogne køre rundt, og hvis man har mulighed for det, skal man unde sig en tur med Christchurch Tramway Restaurant. Her får du serveret fire retter velsmagende mad, mens man kører rundt i hele Christchurch.

Husk at bestille bord i god tid.

Uruguay | Sacramento | By

Colonia del Sacramento

Colonia del Sacramento

Colonia del Sacremento, som er en af Uruguays ældste byer, er bestemt et besøg værd. Man kan sagtens bruge nogle timer i den historiske bydel, som ligger ud til vandet. Her kan man gå rundt i de hyggelige små gader, og der ligger mange fine restauranter og caféer. 

Man kan tage på en guidet tur fra Montevideo, men der går også flere busser, hvis man vil af sted på egen hånd.
 

Spanien | Combarro | By

Combarro

Byen Combarro

Hvis man tager på biltur i Galicien, er Combarro virkelig et besøg værd. Byen er et lille fiskeleje, som er kendt for flere små fiskerhuse på pæle, som tidligere blev brugt til at tørre både fisk og garn i.

Gå en tur i de små gader, og nyd lidt skaldyr på en af de mange restauranter.

Colombia | Medellín | Graffiti

Comuna 13

Comuna 13

Det er ikke mange år siden, at Comuna 13 blev betragtet som det farligste område i Medellin, og området var kendt for bandevold, politiangreb, karteller og ulovlig handel med narkotika.

I dag er Comuna 13 en af Medellíns største seværdigheder, og udbuddet af guidede gåture er stort. Især den flotte grafitti er værd at se, men også gallerierne og caféerne er et besøg værd.

Vi kan anbefale en tur med Luís hos SAG Tour.

Ecuador | Cuenca | By

Cuenca

Cuenca, Ecuador

Cuenca er Ecuadors tredjestørste by, og den er bestemt et besøg værd.

Cuencas historiske centrum er på UNESCOs Verdensarvsliste. Parque Calderón er byens naturlige centrum med domkirken som naturligt samlingspunkt, og her er mange smukke huse. Byens blomstermarked er farverigt, og her er også flere hyggelige markedshaller.

Byen er ikke så stor, men man kan sagtens hygge sig en uge, da her er virkelig mange gode restauranter.